|
St.pr.st Royal Cloud
Royal Cloud er en meget dejlig og vellinieret hoppe, som er kåret med statspræmie. Hun blev ligeledes udtaget til brilliantringen, som 4. bedste hoppe i hele sin årgang. Royal Cloud er efter den skønne hingst Wolkentanz II med Donnerhall som morfar og længere ude i stamtavlen figurerer den tyske hingst Figaro. Royal Cloud kommer ud af en særdeles velkonsolideret hoppestamme idet alle hopper er St.præmie hopper med elitestatus fire generationer tilbage. De har alle sammen gået i brilliantringen - så bedre kan det ikke blive! Der er kåret flere hingste på denne stamme, samt st.pr hopper og føl udtaget til store auktioner i Tyskland, bl.a. Royal Clouds mor - Royal Highness, som blev dyreste hoppe på en af de store eliteheste auktioner i Verden - salgspris: 540.000 dkr. Som dressurguru Jytte Lemkow sagde Wolkentanz II (stjernen over alle stjerner) ved hingstefesten i Herning 2006, hvor han høstede overvældende popularitet hos publikum, og vandt både St. Georges kür og Intermediare I kür. Denne imposante og smukke Weltmeyer søn har med sin fremtoning en beundringsværdig aura og er et naturligt midtpunkt, hvor end han optræder. Wolkentanz II vandt med to 10 taller for ridelighed dressur delen af sin matrialeprøve med 143 point. Faderen til Wolkentanz II - Weltmeyer - er det største nulevende ikon i tysk hesteavl af dressurheste og har bevist stor bevægelsesmæssig gennemslagskraft i flere generationer. Igennem højt estimerede morfar Ludendorff, er Wolkentanz II linieavlet på Absatz, hvilket bidrager til en typestærk nedarvning. Wolkentanz IIs mor er den forbilledligt smukke St.præmie hoppe Lovely, der også er mor til Celle hingsten Wolkentanz I og hans store søster Wolkentanzerin, der er mor til Balletmeister e. Brentano II. Balletmeister blev dressurvinder i Adelheidsdorf i 2006 med 146 point og Celles nye håb som viderefører af B-linien. Som avlshingst har Wolkentanz II i en ung alder manifisteret sig stærkt med 20 st.præmie døtre og 12 kårede sønner, hvoraf de 4 er udnævnt som præmiehingste. Wolkentanz IIs afkom har vundet championater, sadelkåringer, matrialeprøve og mange har indkasseret toppriser på de tyske auktioner. Wolkentanz II er ligeledes kåret i DV med følgende karakterer: 8-9-8-8-8-8-8-8 Royal Cloud er ifolet med Fürstenball Sieger hingst og 70 dages matrialeprøve vinder fra Oldenburg i Tyskland. Afkom: 2010: Royal Florentina e. Fürstenball KLIK HER for at se hendes galleri
Tilbage til forrige side |